Hjemmelavede kammerjunkere: nemt og lækkert - med bonusinfo

Nu måtte jeg teste opskriften fra Politiken alligevel - selvom det er varmt endnu. Det kan jo ikke nytte noget, at jeg venter til det bliver (grøn) vinter, og/eller jeg ikke har ferie længere. Ergo, jeg byder varmen trods - og tænder for ovnen.

Jeg tog opskriften fra avisen - på nettet:

• 300 g mel
• 125 g smør
• 75 g sukker
• 1 æg
• 1 tsk. bagepulver
• en halv deciliter kærnemælk
• 1 tsk. vanilje
• en knivspids kardemomme
• skal af en kvart citron

- og ændrede/forbedrede ganske lidt. De behøver man jo ikke at gøre, men når man nu er i gang med at blære sig med de hjemmelavede...

Jeg brugte friskkværnet kardemomme - og meget af det! Mere end en knivspids. Jeg elsker kardemomme, og der er simpelthen pokker til forskel på det, som man har stående i et glas i skabet og det som man selv kværner, når man skal bruge det. Jeg har en lille kaffekværn stående på køkkenbordet, og den kan bruges til det hele. (Når jeg skal kværne kaffe efter at have kværnet fx. kardemomme eller en tør vanillestang - jeg kører det ofte med noget sukker - gør jeg ikke noget stort nummer ud af at gøre kværnen ren, og så får jeg let sødet kaffe med eksotisk smag. Herligt!)

Jeg brugte også vanillekorn fra en halv vanillestang. Det blev kværnet sammen med kardemommesukkeret. Så var det "lissom" fordelt ordentligt.

Jeg drønede alle ingredienserne i foodprocessoren og korte det indtil det var en sammenhængende dej. Det var relativt nemt at forme små kugler med en teske - men jeg testede også en anden teknik: at rulle dejen ud som en pølse og så skære skiver, som derefter blev rullet til kugler. Det gik lidt hurtigere.

Kuglerne kom på en bageplade og blev bagt i ovnen ved 200 grader i ca. ti minutter.

Efter at småkagerne have kølet af bare en anelse, delte jeg de bløde småkager med en kniv og satte dem i ovnen igen ved lidt lavere varme. De var i ovnen anden omgang i 5-10 minutter indtil de begyndte at blive gyldne i kanten. Kammerjunkere ar altså en tvebak; de er bagt TO gange.

Og så kølede de af for alvor og blev testet. FEM store point! Sprøde, lette og med god smag af især kardemomme.

Vi skal have koldskål NU!

Der blev ca. 450 g kammerjunkere ud af opskriften, og det var slet ikke svært. Jeg synes faktisk, at de kan spises som en god småkage til en kop te, men jeg vil nu ikke love hverken mig selv eller andre, at jeg ikke i fremtiden vil købe mig til kammerjunkere. Trangen til koldskål kan komme pludseligt og nogen gange skal det bare gå hurtigt, og så kan en pose fra Fakta stadig sagtens bruges!

Bonusinfo om historien bag navnet kammerjunkere fra DR1's fantastiske og finurlige program Spørgehjørnet:
Kammerjunkere er ikke kun små tvebaklignende kager, der flyder rundt i sommerens kolde koldskål. Navnet henviser også til et hofembede med rang efter kammerherre, der blev indført i Danmark i 1500-tallet under Frederik d. 2.

Kammerjunkere placerer sig indenfor 4. Klasse 2. rang inden for hoffets rangfølge. Kammerjunkerne ligger derfor lige under tjenestemænd i 26. lønningsklasse indenfor bl.a. forsvaret, statsbanerne, politiet, sundheds- og postvæsenet.

Titlen Kammerjunker er dog ikke blevet benyttet siden Kong Christian d.10's død i 1947, og ansås aldrig helt for en beundringsværdig titel. Kammerjunker var ofte en titel, der blev givet til unge mænd tilknyttet til hoffet. Disse Kammerjunkere voksede som regel i graderne indenfor hoffet og fik senere tildelt finere titler end kammerjunker.

I begyndelsen af 1900-tallet begynder ordet kammerjunker så at vinde indpas som betegnelse for koldsskålsbagværket. Kammerjunkerne blev aldrig helt anset som et selvstændigt nydelsesmiddel som deres forfædre tvebakken og småkagen. Man mente nemlig ikke, at de små kammerjunkere gjorde sig værdige til at få betegnelsen tvebak eller småkage, da kammerjunkerne gjorde sig til mere, end de egentligt var. Ligesom det ofte var tilfældet med navnefællerne ved hoffet.

 (Kammerjunker Jørgen Skeel til Gammel Estrup, Sostrup, Ulstrup m.fl., født 1656 og død 1695)