Månadens sötsak: Ge bort-småkager og ganske lidt om verdens sande tilstand

Jeg har været i Sverige. Et par gange. Med kagebrillerne på. Jeg er opløftet. Af gode grunde har jeg også fået øjnene op for et par gode svenske kageblogs.

Den ene er Bake My Day. Bag den står Mattias Kristiansson, en ung Malmöit, bosat i Stockholm, som smukt og kreativt laver kager og dele sine kageoplevelser med os andre kagetosser. Kontakta mig om du vill göra en beställning eller bara prata kakor, skriver han, og det er da ikke til at stå for?!

En anden skøn kageblog er Söta Saker bestyret af Therésia Erneborg - eller bare Tea. Meget enkelt og appetitligt serverer hun den ene vidunderligt fristende opskrift efter den anden. Bloggen minder med de utroligt fine fotos lidt om vores egen Anne au Chocolat - dog tilsat en knivspids vanvid/selvironi. Det kan jeg godt lide.

Tea byder på en månedlig udfordring, Månadens Sötsak, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Tea udstikker temaet og man kan så selv tolke og over- eller underfortolke som man har lyst og blogge om det. Så er der også noget med nogle links frem og tilbage og billeder; det nærlæser jeg om lidt.

Tidligere temaer har været fx. rosa, udenlandsk, efterår, chokolade, syrligt-sødt; oktober måneds opgave lyder Ge bort. Altså at give noget til nogen.

Småkager - gode nok til at give væk

• 250 g smør
• 225 g sukker
• 1 æg
• 1 tsk vanille
• 1½ tsk bagepulver
• revet skal af 1 citron
• revet skal af 1 appelsin
• 340 g mel
• lidt mørk chokolade

Småkagerne her har jeg lavet tidligere på sommeren. Her finder du instruksen. (Hvis sandheden skal frem havde jeg faktisk en rest dej i fryseren, som nu kom til ære og værdighed. Opskriften er til en ret stor portion, som sagtens kan deles med fryseren.)

(Småkagerne er ret tykke. Dejen lå tykt udrullet i fryseren; jeg havde tænkt, at den skulle blive til cake pops. Det blev den så ikke, men hvem har egentlig bestemt, hvor tykke småkager skal være?)

Denne omgang fik så et svensk pift ved at jeg brugte min nyindkøbte svenske engleudstikker, og jeg pyntede englene med chokolade i stedet for glasur. Alle andre udstikkere kan naturligvis også bruges.

En voksen og en barneengel?

Da småkagerne var bagt, kølet af, pyntet og tørret kom de i en fin cellofanpose. Det gør underværker for simple småkager. Pludselig var de rigeligt fine nok til at give væk.

Bemærk også peberkagebogen i baggrunden. Den er også svensk...

Hvem skulle så have småkagerne, tænker den nysgerrige læser måske. Ja, ser du, det tænkte jeg også selv. Og så læste jeg i avisen om aktivisterne, der er flyttet ind på Rådhuspladsen disse dage. Jeg har ikke HELT forstået, hvad det går ud på, men det er vist noget med, at verdens ressourcer er urimeligt og uretfærdigt fordelt. Det kan jeg godt skrive under på, og jeg er glad for, at nogen trodser mageligheden og råber op.

Selvom demonstranterne åbenbart bliver stopfodret af hjælpsomme københavnere og ikke lider stor fysisk nød, så tænkte jeg, at en lille småkage ned alligevel kunne gøre godt efter en portion kold mad fra dåse. Så derfor gik jeg på Rådhuspladsen med mine småkager.

Englesmåkager og en kold dåseøl. Ja, verden er underlig...

Det var mildest talt lidt sært og grænseoverskridende at aflevere en cellofanpose med englesmåkager til en fuldvoksen, varmtklædt, svensk/engelsktalende, småsyret gut. Men på den måde blev småkageudfordringen desto større, og jeg endte med at få en kop te og en lang og god bonussnak om verdens sande tilstand.