Meyers kageshow og kagebog - og lidt om generøsitet

Jeg har været til kageshow i dag (søndag den 12. februar) - og jeg købte en bog.

Claus Meyer: Meyers kager

Nu er det jo ikke fordi, det er meget bemærkelsesværdigt, at jeg køber en kagebog. Jeg har en stor samling, der ikke er kommet flyvende af sig selv, og samlingen vokser løbende. Men der udgives jo langt flere kagebøger end jeg har mulighed for at købe, og hvad skal der egentlig til, før jeg tager portemonnæen frem?

Claus Meyer og Morten Borup tegner og fortæller i Politikens Pressen

I et madbloggerforum blev der forleden henvist til dette indlæg om Publishing of copyrighted recipes, hvor en madblogger gengiver en mail, som han har modtaget fra en kogebogsudgiver i forbindelse med at bloggeren har gengivet en opskrift fra en af udgiverens bøger. Den venlige udgiver forklarer for bloggeren, at når bloggeren gengiver opskrifter fra kogebogen, så mister forfatteren og udgiveren indtægter, som de ellers har gjort sig fortjent til. Bloggeren gentænker sin (manglende) politik på området, mener at udgiveren har ret og fjerner opskriften fra bloggen. Alle er glade?

Jeg tror ikke, at det hænger sådan sammen. En (digital) opskrift er ikke en cykel, der kun kan parkeres foran én opgang og som er væk, hvis nogen stjæler den. Nu tænker jeg på gengivelse af en opskrift, hvor man som blogger behørigt linker, takker, nævner, henviser til ophavspersonen og ikke de helt utilstedelige tilfælde, hvor bloggere - og andre digitale typer - udgiver opskrifter og billeder som om det var deres eget. Det er snyd og ikke ok.

For mig handler en kogebog ikke i ret vid udstrækning om opskrifterne som sådan. Altså på den måde, at hvis en eller flere opskrifter fra en kogebog findes tilgængeligt på nettet, så mindskes min lyst til at købe kogebogen proportionalt. Nej, snarere tværtimod.

Når jeg køber en kogebog, så handler det om andre ting. Det handler om bogens lækkerhed. Om dens indhold af særligt originalt og relevant læsestof. Om min respekt for forfatteren. Om bogens værdi som souvenir; altså en fysisk ting, der hjælper mig med at huske en god begivenhed. Og så handler det også om generøsitet.

Første smagsprøvetallerken: Kaffeéclair, solbærtærte med cremeux og pistaciekage

Når jeg bliver mødt med gererøsitet, bliver jeg selv generøs. Når Claus Meyer venligt, vidende og veloplagt deler rundhåndet ud af tips og tricks, smagsprøver, opskrifter og nyttige links, så får jeg lyst til at købe hans bog. Når han uddeler foldere, der lækkert, indbydende og gratis viser mig, hvordan jeg kan lave verdens lækreste kiksekage og hvordan jeg bager kaffeéclairs, så synes jeg, at jeg allerede har fået så meget, at bogen forekommer mig billigere end det, som prismærket fortæller. Jeg føler mig rig, EFTER at jeg har punget ud.

Anden smagsprøvetallerken: Tærte med havtorn, Succès og financier

Det er højst sandsynligt, at ikke alle fungerer på samme måde som mig, men nogen gør, og jeg har en ret fast tro på, at den gamle måde at tænke køb og salg på kun vil få det sværere og sværere i tiden fremover. Den digitale virkelighed er kommet for at blive, og den vil kræve forandringer, der tvinger os til at tænke anderledes omkring ejerskab.

Det bliver ganske givet en besværlig overgangsfase, hvor klassiske ophavsrettigheder, der i vid udstrækning har deres oprindelse i forestillinger om fysiske genstande, bliver udfordret af sager, som ingen havde kunnet forestille sig for bare få år tilbage.

(Bonus: Min yndlingsprofessor Morten Rosenmeyer aka. Onkel Ophavsret talte i dag (20. februar) i radioprogrammet AK 24syv om ophavsret i forbindelse med historiske begivenheder, som godt nok er noget ganske andet end (kage-)opskrifter, men han får dog sagt, at ophavsretten er sat i verden for at beskytte kreativitet og originalitet; ikke hårdt arbejde.

Man kan altså ikke have ophavsret på en historisk begivenhed, men på original kreativitet i form af formuleringer, historier eller strukturer. Godt at få slået dét fast. Jeg forstår det sådan, at man som kogebogsforfatter ikke nødvendigvis har ret til en opskrift - i hvert fald ikke, når det drejer sig om klassikere - men at man kan have ret til formuleringer, historier og rækkefølger/instrukser. Du skal ca. 43 minutter ind i programmet.)

Signeret...

P.S. Thumbs up til Claus Meyer for at hjælpe kriminelle, der har afsonet deres straf, i gang med en menneskelig tilværelse.