Brombærmorgen i september. Enkelt. Ukvadratisk. Godt.

"Less is more" - også i madhjørnet. Det er selvfølgelig sjovt og udfordrende at lave noget indviklet i køkkenet somme tider, men jeg synes altså, at jeg igen og igen bliver overbevist om, at det enkleste giver mig de største fornøjelser.

Her til morgen stod den på (græsk) yoghurt med (halvgamle) knuste kammerjunkere og råsyltede brombær: brombær, der har stået i køleskabet natten over med lidt sukker, vanille og citronsaft. Skønt.

Det hører jo så med til oplevelsen, at jeg selv tidligere har hygget mig med at bage kammerjunkerne, at jeg selv har tyvplukket brombærrene i høj septembersol, at jeg har holdt øje med brombærrene siden brumbasserne bassede rundt og bestøvede, at jeg stolt har cyklet gennem byen med mit rov i cykelkurven, at smagen af årets første brombær får mig til at tænke på dengang min mor hev mig og mine søstre på brombærpluk på Vestvolden og på min bedstefar og hans store gravensten-æbletræ.

Enkelhed er en kompliceret sag.

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

Og bag mig, sol, og blød mig, regn'
Jeg plukker mine nødder*
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder. 

* Jeg mangler stadig et nøddehegn...